Det er især kvinderne der er helt vild med sushi, og det giver bare ikke mening. Har der været en kampagne, som bare har slået igennem hos kvinderne? Altså jeg har ikke lagt mærke til skilte, eller andre diverse reklame banner som har omhandlet omkring sushi. Måske har der ikke været nogen former for kampagner i den fysiske offentlighed. For hvis der har været et skilt, så havde damen nævnt noget omkring det.

Men næh nej.. Jeg tror faktisk, at der har været artikler i kvindeblade omkring sushi. Noget som vi mænd ikke forstår.

Men bare vent, om få år så vil vi garanteret høre noget om, at sushi er usund, og det er noget der skal begrænses. Altså det er jo en kalorie bombe, selvom de er små.

Om få år, så er det mændene der vil æde sushi, og kvinderne vil nok finde noget andet.

Det har bragt freden til huse, at hun er blevet lige så nørdet, som han er med covers. Næppe var det gået op for hende, at hun har lige så mange variationsmuligheder i cover til iPhone 4S, før hun gik i gang med at udvide sit sortiment.

For det første designede hun et aluminiums etui, som hun pyntede og gjorde festligt med forskellige stene.

”Til at gå på café cover til iPhone 4S,” valgte hun et slikone cover i en farve, der er meget vanskelig at overse. Hendes filosofi bag farvevalget er, at den er så skrigende, at selvom hun ikke lige kigger på det, skimter hun det hele tiden ud af øjenkrogen.

Ingen kan komme forbi, tale til hende og lægge en avis ovenpå for derefter at tage avisen op, medbringende hendes smartphone i cover til iPhone 4S.

På arbejde bruger hun cover til iPhone 4S i form af en pung med klap, hvor hun har sit kørekort og diverse kreditkort.

På et tidspunkt, da Johannes var lige ved at hæve øjenbrynene for meget, kom hun hjem med at cover til iPhone 4S med et billede af ham på. Kvindelist i rendyrket psykologisk stil.

Jeg fortalte det til ungerne – og viste dem det også – men de var sådan set ved at dø af grin. Så nu er der gået sport i for dem at lede efter billige øreringe på nettet, som ligner alle mulige forskellige blomster. Som de så sidder og driller mig med, at de vil købe – både blomster og øreringe. Så kan jeg bruge hele dagen på at fare frem og tilbage og skifte øreringe og siddeplads.

Det synes de bare er hysterisk morsomt.

Møgunger. Men ideen er selvfølgelig meget sjov, kan jeg godt se. Jeg tror bare ikke, det helt kan fylde en fornuftig hverdag ud at være blomsterøreringsbærer.

Conrad står ved hækken med to taljebajere. Han slår dem ikke smilende let mod hinanden, som han plejer, når vi dyrker vores gensidige gode naboskab. Han er rød i hovedet. Han er irriteret på grænsen til vrede og ser bister ud.

Jeg lægger mærke til, at den øl han rækker mig, er tør. Hans egen har kondensdug på flasken.

Han har givet mig en lunken øl, medens han selv har taget en kold.

I det samme får jeg øje på hans vakre hustru. Hun står på terrassen med en elektronisk cigaret i munden og damper. Hun sender mig et indforstået blink.

Conrad lægger mærke til mit blik og vender sig om og ser sin hustru med en dampsky over hovedet og snurrer i et nu hovedet tilbage til mig. Hans næse kommer faretruende nær min (vi har begge store næser) og vrænger, ledsaget af sprutdunster: – Se hvad du er skyld i, din skaldede, uintelligente letmatros. Du burde kølhales eller have af tampen over kanonen.

Jeg tager roligt en dybt sug af en elektronisk cigaret og siger stille til ham: Tampning over kanonen blev ved kongelig resolution forbudt fra og med den 15. marts 1793. Hvor har du været. Skål og kom så med ind og få genopfrisket dine whiskyånde – de er blevet lidt svage.

Han kiggede til sin kone og hendes elektronisk cigaret; Så kiggede han vantro på mig, og så opløstes hans bistre ansigtsudtryk i en skraldrende latter. Elegant forcerede den store mand hækken.

De har godt nok nogle underlige leveregler, de Amishfolk. Tænk sig, deres seler i bukserne skal se ud på en bestemt måde – ellers ryger de ud af kirken! De har ikke elektricitet, de må ikke køre bil eller drikke cola. Heldigvis må de gerne spille petanque. Nok fordi petanque er et helt og aldeles gammeldags analogt spil. Ingen teknik her. Bare trækøller og trækugler. Og heldigvis må børnene da gerne lege, og så kan petanque jo faktisk godt være det helt perfekte spil for dem.

Ellers var udsendelsen meget interessant, men jeg tænker da også, at det godt nok er et besværligt liv, de lever. Mere simpelt, mere overskueligt, mere regelbundet, mere roligt – men absolut også mere besværligt. Hold da op, at have fem børn og ingen vaskemaskine! Pyyha… så kan man i hvert fald få tiden til at gå.

Til gengæld vokser de jo op og bliver ualmindeligt arbejdsomme mennesker, og det kender jeg i hvert fald nogle stykker, der ville have haft godt af.

Jeg har gjort det par gange nu, og det sker fordi at jeg har en kammerat der godt kan lide at være hos mig par timer for sent. Og det går desværre ud over mit arbejde.

Når jeg er så søvnig, så er ender det tit med, at jeg halv sover på arbejdet. For eksempel kan jeg godt finde på at holde mig fast til et byggepladsskilt, og sove par minutter mens kaffen brygger. Men så sker det bare det, at så vælter byggepladsskiltet, og kaffen hopper ud over det hele. Ja, så er det ikke så sjov. Især når chefen tager billedet af hele sceneriet. ØV.

Nu ved jeg hvad der bliver snakket om til den kommende julefrokost. Mig og mit byggepladsskilt.

Nu er det slut med at komme træt på arbejde. Søvn er vigtig! Vil nødig laver en ny ulykke, som det der skete med byggepladsskiltet.

Årh hvor jeg også er træt nu, det går altså ikke det her. Kaffe hvor er du.

Sjov nok, endte samtalen med, at jeg tog ned til H&M, og købte nøjagtig det badetøj som blev reklameret på skilteholderne. Hvert enkelt styk. Jeg gik også efter noget andet, som ikke blev vist på deres skilteholdere.

Det endte med at jeg købte tre forskellige af badetøj. Og jeg har ikke givet hende dem endnu. Folkens.. jeg var i chok under diskussionen, at jeg følte, det eneste rigtige jeg kunne gøre nu, var, at jeg købte de pæneste badetøj, og giver hende dem i aften. Hvad gør man ikke for ens kærlighed?

Jeg håber, at jeg kan bruge samme retorik, når jeg vil have nye spil til computeren eller konsollen. Så håber jeg også, at hun smutter hurtigt ned og køber spillene.

Men lade os nu se.

Ungen har det jo med at smadre glasset i sin telefon, så mor her ville begave barnet med et cover af den stødsikre slags. Så jeg gik på nettet på http://www.coolpriser.dk/shop/iphone-4-cover-216c1.html og ledte efter covers. Fandt et rigtigt lækkert og smart iPhone 4S cover, som straks blev indkøbt.

Det kom med posten i går, og jeg præsenterede det stolt for barnet, som først blev glad, siden møgsur, fordi jeg havde købt et iPhone 4S cover – og ungens telefon er en iPhone 5.

Jamen, hvor skulle jeg vide det fra? At der var forskel på iPhone 4S cover og iPhone 5 cover? Jeg har ikke selv iPhone, men en anden smartphone, som altså godt kan passe flere slags covers.

Men jeg skal da love for, at jeg har lært lektien. Så nu har jeg et iPhone 4S cover til salg – anyone? Ja, for nu må jeg jo på jagt efter det rigtige cover i en vis fart.

Jeg elsker nemlig at være kreativ på terrassen. Jeg har krukker i mange farver, og jeg har et fugleskræmsel, jeg selv har bukket i trådhegn og klædt fint på, blandt andet også med en ugle halskæde fra http://www.smartdiva.dk/shop/ugle-halskaeder-736c1.html. Næh, der skal ikke mangle noget!

Ikke fordi, jeg sædvanligvis hænger smykker som min ugle halskæde på fugleskræmsler, men da jeg købte den (altså min ugle halskæde), kom jeg til at smide to i indkøbskurven, og så kan den ene af dem altså godt pryde min terrasseven.

På terrassen står der også en meget gammel metalstol med skønne krummelurer. Nedenunder sædet har jeg sat en lille krukke med vin. Så er det meningen, den skal klatre rundt om alle krummelurerne på stolen. Det glæder jeg mig til at se resultatet af.

Når man er deltidslandmand, er det nemlig ikke bare en almindelig selvangivelse, man kan aflevere, og der er så mange forskellige tilskud og fradrag og beregninger, man skal huske at anføre, at det i sig selv kan give angst Sydsjælland med svedeture og mareridt til følge.

Sidste år fik vi et ordentligt hak i tuden, selv om vi troede, at det gik nogenlunde lige op. Men det gjorde det overhovedet ikke, og det kostede blandt andet familiens sommerferie, som vi var nødt til at aflyse. Det var derfor med god grund, at vi følte angst Sydsjælland i år.

Det var egentlig så slemt, at den dag, vi kunne gå på nettet og se resultatet, vågnede vi begge med ondt i maven og hovedpine og dårlig karma ud over det hele. Ingen af os havde lyst til at tænde for computeren. Ingen af os talte ret meget. Men vi drak en masse kopper kaffe hele formiddagen.

Senere gik vi en tur og så ud over markerne og landskabet – alt det, vi elsker her – og så gik vi sammen ind og tog tyren ved hornene. Og så med kæmpestor lettelse, at i år får vi penge tilbage. Endda nok til, at vi i år kan tillade os den ferie med ungerne, vi måtte aflyse sidste år. Så nu kan vi sove roligt igen – i hvert fald et års tid.